Hvad koster et softwareprojekt?

Det største spørgsmål først. Men før vi kan svare på det, så bliver vi nødt til at snakke om præmissen. For der er selvfølgelig ikke én pris på et softwareprojekt. Det er en flydende ting, som afhænger af funktionalitet, kompleksitet, udviklingsfart og mange andre ting.

Men vi kan sætte en pris på, hvor vi burde starte. Altså hvad den første version af dit software burde koste. Og det tal hedder 100.000 danske kroner.

Det var den korte forklaring.

For et mere præcist svar er, at det koster 200 timer. Og timeprisen for softwareudvikling kan ligge fra 250 til 1.500 kr. i timen, alt efter hvor i verden du køber den. Dertil har vi også kalkuleret med, at din første version kan bygges på 200 timer, og i nogle tilfælde er det heller ikke dækkende.

Men for at udregne prisen og give dig en bedre forståelse for, hvordan du navigerer i det, så tager vi spørgsmålene et efter et herunder.

Og det første spørgsmål, du burde stille dig selv, er dette:

Hvordan ved jeg, at det er en god investering?

Al softwareudvikling skal du kigge på som en business case. Hvis jeg bruger det her budget på softwareudvikling, hvad hjælper det mig så med at tjene ekstra eller spare?

Du skal altså have en sund forståelse af, hvad investeringen repræsenterer, og hvornår den gør det. Når vi har den, så kan vi nemlig begynde at kigge på, hvordan vi kan bevise den business case med det mindst mulige produkt og mindst mulige budget.

Det bringer os videre til spørgsmålet:

Hvordan bygger jeg en god business case på software?

Ved at opstille din business case og sætte et konkret mål for besparelse eller indtjening så tvinger du dig selv til at tage stilling til, hvordan det kommer til at påvirke din forretning. Og den øvelse er vigtig, da det giver din projektleder hos udviklingshuset de bedste forudsætninger for at hjælpe dig. Med den viden kan han/hun bidrage med den simpleste vej til at bevise din business case og dermed investeringen.

Hvordan ved vi, hvordan første version skal se ud?

I softwaresprog bruger vi forkortelsen MVP en del. Det står for Minimal Viable Product. Eller på jysk: Det mindst mulige levedygtige produkt. Det, som skal bevise, at vores business case faktisk også kan fungere i virkeligheden, inden vi ødelægger sparegrisen.

Ideen er, at man skærer alt unødigt fra i version et, så der kun er det absolut nødvendige. Også i en grad, hvor man er lidt ukomfortabel med det.

Som serieiværksætteren Reid Hoffman siger: ”Hvis ikke du er lidt pinligt berørt, når du lancerer, så har du lanceret for sent.”

Øvelsen kræver hjælp fra din softwareleverandør, da din projektleder har erfaring med at se alternative løsninger for at opnå det samme forretningsresultat og kan navigere i, hvad de enkelte løsninger koster at udvikle. Og med din viden fra din business case så har du alle forudsætninger for at finde den rigtige første version af dit softwareprojekt.

Resultatet er en beskrivelse af den nødvendige funktionalitet og de tilhørende timer.

Målet med en version 1 af dit produkt er at komme hurtigt i markedet og få ægte feedback tilbage fremfor at tænke sig til de scenarier, som måtte opstå. Det giver langt bedre vilkår for at bygge de rigtige egenskaber ind i produktet og bruge pengene bedre.

Får jeg så ikke en færdig version af mit software fra start?

Nej, det gør du ikke. Men det gør du heller ikke senere. Software bliver aldrig færdigt. Der er altid mere funktionalitet, som der kunne tilføjes, og ting at forbedre. ”Færdig” er en farlig tankegang at have omkring software.

I stedet skal du tænke på det, som du hele tiden bygger, som det næste logiske skridt for at skabe den bedst mulige forretning.

Hvor lille bør version 1 være?

Nu er vi tilbage ved starten, hvor vi estimerede, at et softwareprojekt kostede 200 timer. Det er ca. det antal timer, du bør kalkulere med efter vores erfaring med opstart med +15 kunder. Dit projekt kan også ligge højere, men det er altid en fordel at tænke så småt, som man kan, i version 1, og her ligger vi på omkring 200 timer.

Hvordan bliver mit projekt så estimeret?

Når I har indrammet, hvad version 1 skal indeholde, så går softwarehuset i gang med at estimere udviklingsprisen for de enkelte funktionaliteter sammen med en udvikler. Ofte vil du også kunne få en indikation på prisen allerede på mødet.

Estimatet er sjældent præcist på store opgaver, og derfor er det vigtigt at bryde opgaverne ned i så små dele så muligt. Det gør det også nemmere at sætte tidshorisont på og projektstyre efter den, når projektet starter.

Ender timeantallet med at blive højere, end hvad godt er, så kan man gå tilbage og se, om der er flere ting, som kan skæres fra, eller som man kan finde alternative billigere løsninger på.

Ud fra antallet af timer får du en pris, som er relativt simpelt udregnet: antal timer ganget med timeprisen + projektledelse. På komplekse projekter sættes der ofte en ekstra ramme op for uforudsete udfordringer. Gerne i omegnen af 10-20 % af det fulde projekt.

Hvad er timeprisen for softwareudvikling?

Timeprisen på softwareudvikling ligger på alt fra 250 til 1.500 kr., alt efter hvor du køber den. Hos en dansk-placeret virksomhed ligger man typisk på 1.200-1.300 kr. for en time, hvor vi her hos A2 ligger på 500 kr. pga. vores placering i Ukraine, hvor levestandarden er lavere end i Danmark.

Med i den pris skal der også regnes projektledelse, og en god tommelfingerregel er, at du lægger 20 % oven på udviklingstimerne.

Hos A2 har vi lagt den pris ind i det, som du køber, og derfor koster alle timer 500 kr., men det er vidt forskelligt fra leverandør til leverandør, hvordan det udregnes.

Hvad koster version 1 så at udvikle?

Du kan nu udregne prisen for version 1.

Timer i version 1 + 20 % for projektledelse x med timeprisen for udviklingen.

Hvor du køber din softwareudvikling er det, som giver den store forskel i budgettet:

Eksempel fra et dansk-placeret udviklingshus:

Udviklingstimer: 200
Projektledelse i timer: 40
Timepris: 1.200 kr.
Resultat: 288.000 kr.

Eksempel fra et ukrainsk-placeret udviklingshus:

Udviklingstimer: 200 (inklusive 40 timers projektledelse)
Timepris: 500 kr.
Resultat: 100.000

Der er altså stor forskel på, hvor du køber din softwareudvikling. Guiden her er dedikeret til prissætningen, så vi kommer ikke yderligere ind på forskellene på outsourcing i DK og udlandet, men du kan lytte til podcasten Hvad er outsourcing af softwareudvikling for at blive klogere på den del.

Betyder deadline noget ift. til prisen?

Både ja og nej. Det er ikke bare et spørgsmål om at tilføje flere udviklere, flere udviklere forøger også kompleksiteten.

Derudover er der også en begrænsning i, hvor mange udviklere der kan arbejde parallelt på én løsning.

Er der forskel på prisen ift. udviklingskompetencer?

Til lønudgiften er der. En seniorudvikler koster mere end en juniorudvikler. Men på regningen vil du i de fleste tilfælde ikke se det, og den faste timepris holdes uanset niveauet på udvikleren.

Grunden til det ligger i, hvordan man sammensætter et team til udviklingen af projektet. Der er ting, som seniorudvikleren ikke burde bruge sin tid på, hvor juniorudvikleren er en bedre ressource.

Det kan også være, du skal bruge en specialkompetence som f.eks. opbygning af en database, og der er det en helt tredje udvikler, som tages med ind.

Som udgangspunkt er det en projektleder, som sammensætter holdet og bruger de kompetencer, som passer til de enkelte opgaver, og det har ingen effekt på, hvordan den samlede regning ser ud.

Hvordan ved jeg, at jeg har fået den rigtige pris på mit projekt?

Der er ikke noget rigtigt svar her. Men balancen mellem forretningsfortjeneste og investeringen skal selvfølgelig kunne betale sig inden for overskuelig tid, før den er fornuftig. Hvis du kan nikke til den del, så handler resten mere om tillid og mavefornemmelse for samarbejdet med leverandøren.

Der er dog et par ting, du kan sikre dig mod:

Få en fast pris på projektet — hvis leverandøren ikke er villig til at give en fast pris, så er projektet nok for usikkert estimeret og kan ende med at koste dig flere penge for at opnå et godt nok produkt at gå i markedet med.

Bed om gennemsigtighed — stil spørgsmål til estimeringen, og forsøg at forstå logikken bag tallet. Ikke den tekniske del, men hvorfor den del er med i stedet for en anden del. Jo mere leverandøren giver dig indsigt, jo mere tryg kan du være.

Få modspil fra leverandøren — hvis du får en pris tilbage på det, som du har sendt afsted, uden modspil overhovedet, så løb skrigende væk.

Det er et rødt flag, hvis leverandøren ikke hjælper dig med at bygge den løsning, du har brug for, men du bare får en pris på det, du spørger om. De er eksperterne i softwareudvikling og bør have erfaringen i at lave et bedre produkt end dig.

Koster det noget at få et estimat på projektet?

De fleste leverandører tager ikke penge for at starte et nyt kundeforhold op, men der er undtagelser. Det kan også være, at dit projekt er for ambitiøst, for uklart eller på anden måde for usikkert, så leverandøren må hjælpe dig med at afklare det bedre.

Er det billigere at hyre folk internt til at bygge løsningen?

At hyre interne udviklere giver mening, hvis du er 100 % dedikeret til at bygge software som en grundpille i din forretning. Men du skal tænke dig godt om, da det ofte bliver en dyrere løsning, hvis du stadig er ved at undersøge din business case og er ved version 1 af din software.

Du skal huske på, at du ikke kun skal have én rolle, men mange kompetencer for at udvikle software:

• Frontend
• Backend
• Design
• Projektledelse
• Kvalitetssikring

Der findes full-stack-udviklere, som kan klare al kodningen, og få, der også kan klare designdelen, men de er stort set umulige at finde for dig, som kun skal have én udvikler ansat. De foretrækker at have flere udviklere omkring sig og trives i et miljø, som du får svært ved at skabe.

Samtidig er udviklere i høj kurs, og lønningerne ligger ofte over 60.000 kr. om måneden for en seniorudvikler. Rekrutteringen alene kommer formenligt til at koste dig mere end en ukrainsk-udviklet 1. version af dit produkt.

Dertil kommer ferie, pension, det tekniske setup og alt det andet, som du skal have med, når du ansætter internt.

Hvor meget skal jeg afsætte i budgettet til videre udvikling?

Det er faktisk et endnu sværere spørgsmål, end hvad version 1 koster. For det kommer helt an på, hvad målet er, og hvordan version 1 klarer sig. Og hvor investeringsvillig du er, samt hvor meget fart I gerne vil have på.

Lad resultaterne diktere, hvor meget og hvor hurtigt der skal investeres efterfølgende. Det handler jo om at gøre din forretning stærkere — softwareudvikling er blot et værktøj til at nå det mål.

Så for at opsummere: Hvad koster softwareudvikling så?

Afsæt 100.000 til version 1, byg mindst muligt, og vælg en leverandør, som vil udvikle sammen med dig, og lad resultaterne diktere yderligere investeringer.